Hvornår har man egentlig råd til at købe sin første bolig? Det er det spørgsmål, de fleste lejere stiller sig selv på et tidspunkt. Svaret er sjældent så klart, som man gerne ville have det. For det handler ikke kun om indkomst. Det handler om opsparing, gæld, livssituation og timing.
Udbetalingen er den første forhindring
Fem procent af købesummen skal man selv lægge. For en lejlighed til 2 millioner kr. er det 100.000 kr. For et hus til 3,5 millioner er det 175.000 kr. Det er penge, mange unge ikke har. Og det er den vigtigste grund til, at folk udskyder boligkøbet, selvom de tjener nok til at bære ydelsen.
Start med at spare op. 2.000 kr. om måneden giver 24.000 kr. om året. 3.000 kr. giver 36.000 kr. Det tager tid, men det er muligt. Og jo større udbetaling, jo bedre vilkår får man på lånet.
Realkredit, banklån og de skjulte omkostninger
De fleste førstegangskøbere ved, at man skal bruge et realkreditlån. Færre ved præcis, hvad det indebærer. Realkreditten dækker op til 80 procent af boligens værdi. De sidste 15 procent finansieres med et banklån, der næsten altid har højere rente. Forbrugerrådet Tænk har en grundig oversigt over alt, man bør vide om boligkøb, og det er et godt sted at starte for den, der ikke har prøvet det før.
Dertil kommer tinglysning, advokat, ejerskifteforsikring og eventuelt en byggesagkyndig. Samlet set skal man regne med 50.000-100.000 kr. i ekstra omkostninger ud over udbetalingen. Det er penge, der skal stå klar fra dag ét.
Fast eller variabel rente?
Fast rente giver tryghed. Man ved, hvad ydelsen er i hele lånets løbetid. Variabel rente (F-kort, F1, F3, F5) giver typisk en lavere ydelse nu, men renten ændrer sig ved refinansiering. Vælger man F1, ændres renten hvert år. F5 hvert femte år.
For førstegangskøbere, der vil have ro i budgettet, er fast rente ofte det fornuftige valg. Man kan altid konvertere til variabel senere, hvis renterne falder. Et godt sted at beregne forskellen er hos Låneberegner.dk (sammenlign ydelser og samlede omkostninger for forskellige lånetyper).
Hvad kan du låne for?
Bankens tommelfingerregel er, at man kan låne tre-fire gange sin årlige indkomst. Med en husstandsindkomst på 700.000 kr. kan man altså typisk låne 2,1-2,8 millioner kr. Men det er et udgangspunkt, ikke en garanti. Banken kigger også på eksisterende gæld, forbrugsmønster og jobsikkerhed.
Og bare fordi man kan låne 2,8 millioner, bør man ikke nødvendigvis gøre det. Et lån i den øverste ende efterlader intet råderum til uventede udgifter. Og dem kommer der altid.
Tag det i den rigtige rækkefølge
Spar udbetalingen op. Få en forhåndsgodkendelse i banken. Kig på boliger inden for budgettet, ikke over det. Og lad være med at springe over de kedelige ting: tilstandsrapport, energimærke, grundejerforeningens økonomi. De afslører, om drømmeboligen er en god handel eller en dyr fejltagelse.