Have

Skab mere plads i dit hjem med disse tips

single-image

Hvem vil ikke gerne have et hjem, der virker stort og rummeligt? Når dit hjem virker rummeligt, syner det ofte også mere indbydende og gennemført. Her kan du få tips til, hvilke ændringer du kan lave i dit hjem, så det kommer til at virke mere rumligt.

Indret med lyse farver

Når du gerne vil sørge for, at din indretning ikke bliver for tung, skal du sørge for primært at indrette med lyse farver. Mørke ting får nemlig ofte et rum til at syne mindre. Hvis du har en mørk kommode eller skab stående, kan du skifte den ud med en lysere eller vælge at male den. Hvis du har mørke farver på væggene, så gå efter nogle lysere og mere friske farver. Har du mørke gardiner, så skift dem ud med nogle hvide rullegardiner. Det er alt sammen med til at gøre, at rummet virker mere let og rummeligt.

Fjern unødvendige ting i din indretning

Det kan være med til at skabe stemning og personlighed i din indretning, når du har nips og ting og sager stående fremme. Til gengæld kan det også blive for meget, så det ender med at få dit hjem til at virke overfyldt eller rodet. Det handler om at finde den rette balance.

Derfor kan du tage en runde i dit hjem, hvor du sorterer nogle af dine nips fra. Du behøver ikke at have alt stående fremme på én gang. I stedet kan du skifte lidt frem og tilbage mellem dem en gang imellem.

Formindsk antallet af ting på dit gulv

Når der ligger ting på dit gulv, kommer et rum meget hurtigt til at virke mindre, end det i virkeligheden er. Forsøg så vidt muligt at få tingene op i højden og væk fra gulvet, så du får mere gulvplads.

You may also like