Hvis du overvejer at rejse til Sydafrika i ferien, så er det bestemt anbefalelsesværdig. I Sydafrika venter mange spændende, smukke og vidunderlige oplevelser. Sydafrika er et stort land, der indeholder mange muligheder, og dermed også mange forskellige oplevelser. Derfor kan du helt sikkert finde noget, der tiltaler dig, hvis du vælger at rejse til Sydafrika. Når du kigger på rejser til Sydafrika, kan det godt blive lidt uoverskueligt at vælge mellem de mange utrolige destinationer. Derfor kommer her et bud på 3 vilde oplevelser, som du ikke skal snyde dig selv for.
Oplev storbystemning og historiske seværdigheder i Cape Town
Cape Town er et absolut must, når man besøger Sydafrika. Her kan du opleve storbystemning under solens varme. Alt lige fra gadekøkkener til Michelin restauranter, gademusikanter og højkulturelle oplevelser, luksushoteller og backpackinghostels. Men det helt fantastiske ved Cape Town er byens historiske seværdigheder. Her kan du gå i fodsporene på historiske giganter. Ud fra byens kystlinje ligger en ø, der altid har været brugt til fængsling og indespærring. Og her kan du besøge cellen, hvor Nelson Mandela sad indespærret. Det er en oplevelse der får historien helt tæt på. Er det ikke gys nok, kan du også vælge at opleve en del af Sydafrikas storslåede natur, med en tur på hajsafari, hvor du kan være heldig at møde verdens mest frygtede rovdyr, der har skabt gys og gru i gyserfilm verden over – den brutalt smukke hvidhaj.
Tag på safari og se the big five
Når du har mødt havets vildeste rovdyr, skal du naturligvis også se de imponerende dyr der huserer på den afrikanske savanne. Det er også svært at tænke Afrika, uden at tænke safari. Her har du mulighed for at se The Big Five, som er de fem dyr der har været anset for farligst at nedlægge for en jæger. Det har givet dem en vis status som trofæer, og har resulteret i, at 4 ud af 5 i dag er udryddelsestruet. Hvilket blot er endnu en grund til at se dem i deres naturlige omgivelser – inden de forsvinder.
Slap af, nyd solen og smag på Sydafrikas vin
Det er måske nok misledende at kalde det for en vild oplevelse. Men når du har fået nok af Sydafrikas vildskab, skal du endeligt ikke glemme at nyde den varme sol, den smukke natur, og ikke mindst den lækre vin. Sydafrikas varme klima, giver nemlig gode vilkår for vindyrkning, og landet har imponerende vingårde, som producerer vin i verdensklasse. Det kan derfor godt anbefales at tage en dag fri, til også at få smagen af Sydafrika med.
Alt i alt er Sydafrika et land der byder på oplevelser du aldrig vil glemme. Her er kultur, historie, natur og dyreliv, som gør indtryk. Det er også en rejse du ikke vil udskyde. For Sydafrikas vilde og majestætiske natur og dyreliv er stærkt truet, og det er måske ved at være sidste chance, for at opleve den på egen hånd.
Skal du snart have råd til en lejebolig?